• Bookmark and Share

S manipulerer i forslag om sundhedsforsikringer

Helle Thorning-Schmidt bygger sin argumentation mod skattefradrag på sundhedsforsikringer på halve sandheder og hele fejlslutninger, ifølge en af dem der arbejder med sundhedsforsikringer hver dag.

06. september 2008 - Forfatter: Stig Trolle Gronemann

Helle Thorning-Schmidt bygger sin argumentation mod skattefradrag på sundhedsforsikringer på halve sandheder og hele fejlslutninger, ifølge en af dem der arbejder med sundhedsforsikringer hver dag. I Socialdemokraternes politiske udspil, står sundhedsområdet centralt. Det er naturligt, at sundhedsområdet har politikernes bevågenhed, for med en ældre befolkning, livsstilssygdomme og mange nye og dyre behandlingsmetoder er der udfordringer nok at tage fat på. Problemet er, at i hvert fald et af forslagene bygger på halve sandheder og hele fejlslutninger.Et af partiets punkter er at genindføre beskatning af virksomheders sundhedsforsikring af medarbejdere. Som reglerne er nu, er der fradrag for sundhedsforsikring, hvis alle virksomhedens medarbejdere er omfattet af forsikringen. ”Som virksomhed hverken kan eller vil blande os i partiernes politiske holdninger, men når der inden for vores område bliver argumenteret usagligt, vil IHI gerne bidrage til debatten,” siger Dan Landt, der er markedschef for Skandinavien og fortsætter: ”Når Helle Thorning-Schmidt både i oplæg og på tv udtaler, at skattefradraget betyder, at pensionisterne er med til at betale for, at de der er på arbejdsmarkedet kommer foran i køen, så manipulerer hun med virkeligheden.”

Dan Landt peger på tre punkter, hvor argumentationskæden hopper af for formanden for S:

- Thorning-Schmidt har regnet sig frem til, hvad staten ’går glip af’ i skatteindtægter pga. fradraget og mener, at hvis man fjerner skattefradraget kommer pengene ind og kan bruges andre steder. Sådan kan regnestykket ikke stilles op. Årsagen til at S var med til at indføre fradraget var jo netop at give virksomheder et incitament til at tilbyde sundhedsforsikring til alle medarbejdere. Hvis indbetalingerne beskattes, vil der blive færre sundhedsforsikringer og dermed færre penge til statskassen. Det har IHI dokumenteret gennem undersøgelser.

- Thorning-Schmidt taler om sundhedsforsikring som om, det bliver finansieret af fradraget. Men bidraget kommer fra virksomheder, som gerne vil sikre deres medarbejdere hurtig og god behandling. Virksomhederne betaler direkte til ca. 800.000 danskeres sundhed og behandling, og det er en stor privat investering i danskernes sundhed. Kan Danmark undvære den?

- Thorning-Schmidt taler om pensionisten, der betaler for ’arkitekten på Østerbro’. Det er selvfølgelig rigtigt, at folk uden for arbejdsmarkedet ikke er med i virksomheders sundhedsforsikringer, men det er ikke anderledes end med pensionsindbetalinger, der også er fradragsberettiget. Pointen med fradraget på både pension og sundhedsforsikring er, at mange danskere derved får ekstra incitament til at hjælpe sig selv og dermed samfundet. Det er en misforståelse, at det kun er de rige, der har sundhedsforsikringer. IHI oplever ligeså stor vækst i sundhedsforsikringer inden for produktionsvirksomhed med mange ufaglærte medarbejdere.

Yderligere information: Dan Landt: Telefon: 33 42 83 79, Email: dala@ihi.com

 

Fakta om IHI – International Health Insurance danmark a/s

I mere end 30 år har IHI forsikret danskere og andre nationaliteter i deres hjemland, på rejse og under ophold i hele verden. IHI yder service til mere end 325.000 kunder såvel privatpersoner som virksomheder – i mere end 190 lande. IHI har en solid erfaring med hospitaler og behandlingsmuligheder både i Danmark og i udlandet. I 2005 blev IHI en del af British United Provident Association (BUPA). BUPA er en global sundheds- og plejeorganisation med 40.000 medarbejdere. Med IHI som en del af BUPA-gruppen har 8 millioner kunder adgang til organisationens services inden for privat sundhedsforsikring. I IHI Danmark er der ca. 450 ansatte fra 20 lande. Alle er klar til at betjene kunderne fra hele verden. Døgnet rundt. Se mere på www.ihi.dk.




Tilbage