Ved længerevarende dykning til større dybder eller ved for hurtig opstigning, så kan der opstå dykkersygesymptomer, hvorved der frigøres små luftbobler i kroppen. Symptomerne afhænger af hvilke dele af kroppen, der påvirkes og kan være følgende:
- Bends (smerter i og omkring de store led)
- Chokes (trykken, der kan føre til kredsløbskollaps).
- Hudsymptomer (kløe og udslet)
- Neurologiske (kraftnedsættelse, balanceforstyrrelser, ændret følesans, og sjældent lammelser)
- Synsforstyrrelser med sløret syn og helt eller delvist synstab.
Ved symptomer udover hudkløe, så bør du hurtigst muligt kontakte en dykkerkyndig læge. Du bør også sikre dig, at din instruktør og dykkerarrangør har mulighed for at behandle dykkerysgesymptomer hurtigt og effektivt.
Vær også opmærksom på efter enhver form for svømmedykning (Scuba diving) anbefales det, at der altid hengår et interval på mindst 24 timer mellem dykning og flyvning.

Køb rejseforsikring online
Med en ihi Bupa rejseforsikring er du sikret hjemtransport, ubetinget dækning og lægerådgivning
Få et tilbud på rejseforsikring nu