• Bookmark and Share

Kræft- og hjertesygdomme

Der kan være en vis nedarvet risiko ved nogle kræfttyper og hjertesygdomme. Hvis nære familiemedlemmer har haft bryst-, tarm- eller hudkræft, kan din risiko for at få disse kræftformer være forhøjet. På samme måde forholder det sig med hjerte- og karsygdomme.

Læs mere om hver enkelt sygdom, herunder generelle symptomer for sygdommene, og hvornår, du bør være særligt opmærksom, hvis du har en nedarvet risiko:

 

  • Brystkræft
  • Tyktarmskræft
  • Modermærkekræft
  • Hjerte- og karsygdomme
  • Brystkræft

    Undersøg dig selv – Se & Føl

    Det er en god ide at undersøge dine bryster regelmæssigt. På den måde vil det være lettere at opdage eventuelle forandringer i brystet. Hvis der opstår forandringer, bør du opsøge din læge.

    Se

    • Se direkte på dig selv i spejlet, så du ved, hvordan dit bryst ser ud
    • Se om der er nogle forandringer i, hvordan brystvorterne ser ud, og især om brystvorten er indadvendt
    • Når du holder armene over hovedet skal brystets linie være glat og rund uden buler eller fordybninger
    • Se efter blødninger eller udflåd fra brystvorterne
       

    Føl

    • Undersøg brystet for eventuelle knuder eller forandringer i bryststrukturen ved at lade din håndflade glide ned over brystet.
    • Brug altid din højre hånd til at undersøge venstre bryst og omvendt
    • Løft armen og føl der, hvor brystet slutter, og hvor de forbundne lymfeknuder er


    Nedarvet risiko

    Kun 5-10% af brystkræft er genetisk begrundet. På trods af en forholdsvis lav procentdel er det dog vigtigt at være opmærksom på, at risikoen er større, hvis nære pårørende har haft brystkræft.

    Risikoen afhænger af din alder og din familiehistorie. Hvis du har flere tilfælde af brystkræft i familien eller en slægtning med kræft i både bryst og æggestokke, bør du søge råd hos din praktiserende læge.


    Tyktarmskræft

    Generelle symptomer

    De typiske symptomer på tyktarmskræft er blødning fra endetarmen og ændringer i afføringsvanerne. Ændringer i afføringsvanerne ses oftest i form af vedvarende øget afføring og/eller tynd mave i mindst 6 uger. Omkring 85% af tilfældene forekommer efter 60 års alderen. Hvis du oplever sådanne symptomer, er det vigtigt at søge læge.

    Nedarvet risiko

    Din situation Dit råd
    Mere end to slægtninge i første led med tarmkræft. Screening bør starte i 20-25 års alderen.
    Koloskopi bør foretages hvert andet år.
    To slægtninge i første led med tarmkræft. Screening bør starte i en alder som svarer til 10 år
    før den yngste slægtning fik konstateret tarmkræft.
    Koloskopi bør foretages med mellemrum på 2-5 år.
    En slægtning i første led med Tarmkræft     
    konstateret inden 45-års alderen
    Screening bør starte i en alder som svarer til 10 år
    før slægtningen fik konstateret tarmkræft.
    Koloskopi bør foretages hvert femte år.
    En slægtning i første led med tarmkræft
    konstateret efter 45-års alderen

    Screening bør starte i 50 års alderen.
    Koloskopi bør foretages hver femte år

    Ordforklaring
    Koloskopi: Screening for tarmkræft, en teleskopisk undersøgelser af tarmen,som udføres ambulant på en klinik eller et hospital.
    Slægtning i første led: Din mor, din søster eller din bror.


    Modermærkekræft

    Generelle symptomer

    Du bør gå til lægen, hvis du observerer, at et modermærke: 

    • vokser i størrelse
    • ændrer form eller farve
    • klør, bløder eller danner skorpe
    • bliver betændt, eller udvikler sig til et sår

    Hos kvinder opstår hudkræft typisk på benene (50% af tilfældene) og hos mændene på ryggen (32% af tilfældene).

    Forebyg modermærkekræft

    Hvis du følger disse simple råd, vil du kunne reducere risikoen for at udvikle modermærkekræft betydeligt:

    • undgå solskoldning
    • undgå at opholde dig i direkte sol midt på dagen
    • brug altid solcreme
    • bær tyndt bomuldstøj og hat som solbeskyttelse

    Nedarvet risiko

    Følgende faktorer kan spille ind i forbindelse med modermærkekræft:

    Hvis du har et eller flere familiemedlemmer, som har lidt af eller lider af modermærkekræft, kan du have en forøget risiko for at udvikle sygdommen. Ligeledes vil du også have en forøget risiko, hvis du tidligere har haft modermærkekræft

    • hvis du har mere end 30 modermærker, kan du have en lettere forøget risiko for denne kræftform
    • overdreven solbadning og solskoldning kan forøge risikoen for, at man udvikler modermærkekræft. Især er solskoldning som barn eller ung en stor risikofaktor
    • folk med lys hud og lyst eller rødt hår har større risiko for at udvikle modermærkekræft, eftersom de lettere bliver solskoldede


    Hjerte- og karsygdomme

    Generelle råd 

    Nedarvet risiko

    Hvis enten dine søskende eller forældre har været diagnosticeret eller er døde af hjerte- og karsygdomme inden de fyldte 65 år, er det vigtigt, at du forsøger at nedsætte din risiko gennem en sund levestil. Det er også meget vigtigt, at du får dit blodtryk undersøgt hvert år og dit kolesteroltal hvert tredje år.