• Bookmark and Share

Sådan fungerer din forsikring

Læs her hvad du skal gøre, hvis du har brug for akut hjælp, er blevet indlagt, ønsker refusion af udgifter til læge- og medicinregninger eller hjælp til at finde et behandlingssted.

Akut hjælp

Hvis du får brug for hjælp i forbindelse med akut sygdom eller tilskadekomst, skal du kontakte vores 24-timers alarmservice:

  • Telefon +45 70 23 24 61.
  • E-mail: emergency@ihi-bupa.com

Vores professionelle medarbejdere kan bl.a. hjælpe med at:

  • Stille betalingsgaranti til hospitaler
  • Finde en egnet læge eller et egnet behandlingssted
  • Forhåndsgodkende og arrangere hjemtransport, hjemkaldelse, sygeledsagelse og tilkaldelse.

Læs mere om dækninger i forsikringsbetingelserne til ihi Bupa - Udstationering.

Hospitalsindlæggelse

Hvis du bliver indlagt, skal du altid straks kontakte ihi Bupa for at få behandlingen godkendt, og for at vi kan stille en betalingsgaranti til hospitalet. På den måde undgås misforståelser om dækningen.

Vi har brug for følgende oplysninger:

  • Dato for indlæggelse
  • Diagnose
  • Den foreslåede behandling
  • Den forventede udskrivelsesdato

Når vi har stillet en betalingsgaranti, afregner vi direkte med hospitalet. Du slipper dermed for besværet med regningen.

NB: Hvis du gerne vil benytte de lokale sundhedsforsikringsordninger, skal arbejdsgiver benytte E-blanketter (EØS-lande), Nordiske Flyttebevis eller betale socialt sikringsbidrag.

Rådgivning og valg af behandlingssted

Hvis du skal behandles og ikke har taget stiling til, hvor din behandling skal foretages, kan vi hjælpe med at finde et egnet sted. En forsikring hos ihi Bupa indebærer frit valg af behandlingssted og behandlere, dog inden for de rammer, som er nævnt i vores betingelser. Derfor vil vi som regel give dig to eller flere muligheder, som der frit kan vælges imellem, således at det endelige valg er dit.

Du kan til enhver tid kontakte vores alarmservice og få rådgivning. Det kan være mht. behandlingssted: "Hvor finder jeg en ortopædkirurg?" Eller om behandling: "Den nigerianske læge anbefaler, at jeg skal tage klorokin mod malaria, men jeg er i tvivl om det er den rigtige medicin?"

Refusion af udgifter til læge- og medicinregninger

Konsultation hos privat praktiserende læge, medicinregninger mv. skal du selv betale i første omgang. Herefter skal du udfylde en skadeanmeldelse, som du finder på vores hjemmeside under Anmeld skade og sende anmeldelsen med posten til os for refusion.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på e-mail: corporate@ihi-bupa.com eller tlf.: +45 70 23 24 06, hvis du ikke har fået svar på dit spørgsmål.

Du har mulighed for at tilmelde dig som online kunde på Min Side og få al korrespondance online fra os.