• Bookmark and Share

Overdragelse af forsikringsbestand

IHI danmark a/s (IHI) har i noget tid forberedt sig til en overdragelse af alle forsikringsaktiviteter til Bupa Insurance Limited (Bupa) under forudsætning af Finanstilsynets godkendelse.

Det er derfor med glæde, vi kan oplyse Dem om, at Finanstilsynet har godkendt overdragelsen og at dette har nu fundet sted.

Efter overdragelsen bevares IHI-varemærket som ihi Bupa, og hoveddriftscentret vil fortsat ligge i Danmark, nu som den nye danske filial af Bupa under navnet Bupa Denmark, filial af Bupa Insurance Ltd, England.

Deres police er blevet overdraget direkte og uden ændringer med alle de nuværende fordele, og De kommer fortsat til at opleve det samme høje serviceniveau.

Bupa er verdens største udbyder af internationale sundhedsforsikringer og et anerkendt varemærke i hele verden. Vores primære mål er at tage hånd om vores forsikringstagere og at gøre vores yderste for at stille den bedst mulige behandling til rådighed, uanset hvor i verden de bor eller rejser. Vi arbejder konstant på at forbedre de internationale servicestandarder og udbygge vores udbydernetværk.

Vi ser frem til at tilbyde Dem et fortsat højt serviceniveau.

Spørgsmål og svar

1. Hvad er det, der sker?

International Health Insurance danmark a/s (IHI) i Danmark blev i 2005 en del af Bupa Group. Det foreslås, at IHI overdrager sine forretningsaktiviteter til sit engelske søsterselskab Bupa Insurance Limited (Bupa). Bupa Group er et sundheds- og plejeselskab med over 8 mio. medlemmer i 190 lande verden over.

2. Hvorfor sker det?

Selv om det ville være muligt at bevare IHI som et selvstændigt selskab i Bupa Group, er det kompliceret og ineffektivt at have to forsikringsselskaber i EU. Den foreslåede omstrukturering konsoliderer Bupas juridiske struktur og gør den mere enkel og effektiv.

3. Hvornår sker det?

Med forbehold af godkendelse fra Finanstilsynet i Danmark forventes overdragelsen at træde i kraft kl. 01.01 dansk tid og kl. 00.01 engelsk tid den 1. januar 2009 (ikrafttrædelsesdagen).

4. Hvordan påvirker det Dem?

Deres police overdrages til Bupa. Dens vilkår og betingelser ændres ikke, og overdragelsen vil ikke få nogen indflydelses på Deres ydelser eller dækning. Samtlige nuværende medarbejdere i IHI overgår til Bupa, og De vil fortsat blive betjent af de samme team.

5. Hvorfor modtager De nærværende brev?

Samtlige forsikringstagere skal ifølge dansk lovgivning have mulighed for at kommentere det, når et dansk forsikringsselskabs forsikringsportefølje overdrages til et andet forsikringsselskab. Selv om overdragelsen af forsikringsaktiviteterne, herunder forsikringsporteføljen, fra IHI til Bupa ikke har nogen direkte følger for Dem eller Deres police, sikrer dette lovkrav, at De som forsikringstager informeres på passende vis om de foreslåede ændringer i strukturen af de forsikringsaktiviteter, der på nuværende tidspunkt udøves af IHI.

6. Behøver De at foretage Dem noget?

Nej. Nærværende oplysningspakke fremsendes til Dem for at informere Dem, og hvis De ikke har nogen indvendinger mod planerne om overdragelse af IHI’s aktiviteter til Bupa, behøver De ikke at foretage Dem noget.

7. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har indvendinger mod den foreslåede overdragelse?

Hvis De mener, overdragelsen vil have ugunstige følger for Dem, kan De skrive til Finanstilsynet i Danmark og fremføre grundene til Deres indvendinger mod overdragelsen. Kontaktoplysningerne for Finanstilsynet fremgår af den vedlagte meddelelse fra Finanstilsynet. Vi gør opmærksom på, at Finanstilsynet kun behandler indvendinger, der modtages senest den 1. december 2008.

8. Hvad er proceduren for overdragelsen af IHI’s forretningsaktiviteter til Bupa?

IHI overdrager sine forretningsaktiviteter til Bupa ved at anvende en procedure i henhold til dansk lovgivning. Denne procedure kræver Finanstilsynets godkendelse, og tilsynet er fuldt ud involveret i processen. Finanstilsynet har nu offentliggjort en meddelelse om forslaget, og en kopi af meddelelsen er vedlagt nærværende brev. Yderligere krav til processen drejer sig om underretning til og samtykke fra andre tilsynsmyndigheder i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt offentliggørelse af en notits i aviser i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

IHI og Bupa arbejder sammen med Finanstilsynet i Danmark og det engelske finanstilsyn for at sikre, at overdragelsen ledes forsvarligt og med et minimum af ulejlighed for Deres policer.

9. Bliver Deres nuværende assurandør eller mægler erstattet af en ny repræsentant?

Nej. Alle assurandører og mæglere kan fortsat repræsentere Bupa på samme grundlag, som de på nuværende tidspunkt repræsenterer IHI.

10. Skal De indgå en ny forsikringsaftale med det ny forsikringsselskab?

Nej. Deres nuværende police vil i forbindelse med overdragelsen automatisk blive overdraget og få Bupa som forsikringsselskab. Det vil De se næste gang, De fornyer Deres aftale. De mister ikke Deres anciennitet eller fortsatte dækning. Der vil ikke ske ændringer i måden, hvorpå Deres præmier opkræves, og De skal intet foretage Dem med hensyn til præmierne. Deres historik overdrages til Bupa.

11. Hvem skal De kontakte, hvis De ønsker at anmelde en skade under overdragelsen?

Der er ingen ændringer i den nuværende fremgangsmåde. De samme team/telefonnumre/ hjemmesider er til rådighed, og det er dem, De på nuværende tidspunkt anvender.

12. Hvad sker der, hvis De har en løbende skade?

Juridisk vil alle skader, De får efter overdragelsen, blive behandlet af Bupa. I praksis vil skader fortsat blive behandlet af de samme team.

13. Hvem skal De kontakte, hvis De ønsker at forny Deres police i løbet af overdragelsesprocessen?

IHI vil for nærværende styre denne proces. De vil i rette tid modtage brev om, hvordan De fornyer Deres police. De skal være opmærksom på, at Bupa som følge af overdragelsen vil være Deres forsikringsselskab fra ikrafttrædelsesdagen.

14. Vil Deres nuværende forsikringskort fortsat blive anerkendt?

Ja. Der skulle ikke være nogen ændringer i den måde, hvorpå De på nuværende tidspunkt anvender Deres forsikringskort.

15. Hvad sker der med Deres person- og helbredsoplysninger?

Ejendomsretten til Deres personoplysninger overgår til Bupa. Deres oplysninger vil fortsat være beskyttede i henhold til EU’s databeskyttelsesstandarder samt de standarder, der er fastsat af Datatilsynet i Danmark.

16. Hvad sker der med IHI efter overdragelsen?

Alle nuværende forretningsaktiviteter overdrages til Bupa. Alle nye forsikringer tegnes af Bupa. IHI kan ikke tilbyde nye forsikringer. IHI vil ansøge om sletning af sin tilladelse til at tegne forsikringer hos Finanstilsynet i Danmark og vil til sidst blive lukket.

17. Hvem skal De kontakte, hvis De har konkrete spørgsmål til overdragelsesprocessen?

De kan rette henvendelse pr. e-mail til transfer-enquiries-denmark@ihi.com eller pr. telefon på +45 33 15 30 99 for Danmark, +1 305 270 3944 for USA (Florida), +33 (0)4 92 17 42 42 for Frankrig og +34 95 247 12 04 for Spanien.