Lægehenvisning eller attestation fra din læge
For at vi kan vurdere om forsikringen dækker din undersøgelse eller behandling, skal du altid sende lægehenvisning, journaludskrift eller attestation fra din læge med tydelig angivelse af, hvilken behandling du har brug for, og hvornår dine symptomer er opstået.
Dette gælder også, hvis du allerede er i et behandlingsforløb, men er blevet henvist til yderligere undersøgelser.
Nederst på siden kan du se, hvordan du kommer i kontakt med os.
Tilvalgsdækning: fysioterapeut, kiropraktor, ergoterapeut, akupunktør, zoneterapeut, osteopat og psykolog
Hvis du ønsker konsultation hos en af ovenstående behandlere, skal du, ligesom ved andre behandlingstyper, kontakte os for at få en forhåndsgodkendelse.
Vær opmærksom på, om du har dækning for de nævnte behandlingstyper.
Online kunder har mulighed for at få refunderet udgifter til fysioterapi- og kiropraktorbehandlinger via Min Side på vores hjemmeside.
Læs mere om brug af tilvalgsdækningen
Hvornår kan du forvente at høre fra os?
Så snart vi har vurderet din sag, som regel inden for 2-3 arbejdsdage, vender vi tilbage til dig med svar.
I nogle tilfælde vil vi bede dig sende supplerende medicinske oplysninger fra din egen læge eller tidligere behandlere. Dette vil især være i tilfælde, hvor det er uklart, hvornår sygdommen eller symptomerne er opstået.
Det er vigtigt, at vi har korrekt kontaktinformation om dig, så vi kan kontakte dig, hvis det er nødvendigt. Hvis vi ikke allerede har din e-mail-adresse, må du meget gerne sende den til os.
Du har også mulighed for at tilmelde dig som online kunde på Min Side og få al korrespondance online fra os.
Hjælp til at finde et behandlingssted
ihi Bupa har et udbygget netværk af privathospitaler, klinikker og speciallæger, og vi hjælper gerne med at finde en egnet behandler tæt på din bopæl.
Når vi har godkendt undersøgelsen eller behandlingen, bestiller du selv en tid på det behandlingssted, du har valgt.
Så snart du har fået en tid, beder vi dig vende tilbage til os, så vi kan udstede en betalingsgaranti til behandlingsstedet, som afregner direkte med os. Du slipper dermed for besværet med regningen.
NB: I forbindelse med tilvalgsdækningen, skal du selv lægge ud for behandlingen. Læs mere om tilvalgsdækningen.
Du kan få forhåndsgodkendt din undersøgelse eller behandling ved at kontakte os i Healthline på:
• E-mail: sundhed@ihi-bupa.com
• Fax: +45 70 20 70 56 (Att. Sundhed)
• Adresse: ihi Bupa, Palægade 8, 1261 København K
Danmark (Att. Sundhed)
• Telefon +45 70 23 24 13 (hverdage 8 – 17)
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.