• Bookmark and Share

Pas paa den lange flyvetur

Pas på den lange flyrejse i de tætpakkede fly

01. juni 2008 - Forfatter: Stig Trolle Gronemann

Pas på den lange flyrejse i de tætpakkede fly. Især ældre, overvægtige, og gravide er i farezonen for blodpropper – men simple forholdsregler mindsker risikoen dramatisk. Flere og flere mennesker flyver længere og længere væk, når de skal på ferie. Men de mange timer i flystolen er ikke bare anstrengende. De kan også give forskellige former for ubehag og i værste tilfælde alvorlige følgesygdomme. Alvorlige og akutte sygdomme under flyvning er i de sidste fem år steget fra 20 til 35 tilfælde pr. en million passagerer. Det skyldes bl.a., at de store årgange nu går på pension, men fortsat rejser og desuden længere og længere væk.

Er du i farezonen?

Som ekspert i flymedicin i IHI er Torben Stæhr Johansen i kontakt med de mennesker, der oplever flygener i den alvorlige ende. Når det sker, er det ofte særlige grupper, der rammes. ”Sygdomme relateret til flyrejser kan i princippet ramme alle, men når det kommer til de mest alvorlige tilfælde med fx blodpropper, ser man flest tilfælde hos ældre, overvægtige, gravide og folk med hjerte- og luftvejssygdomme. Det betyder naturligvis ikke, at disse grupper skal blive hjemme – de skal bare passe på og tage nogle enkle forholdsregler,” fortæller Torben Stæhr Johansen.

Vand – ikke flyversjusser

”Luften i flykabinen er tør, og derfor bliver man lettere dehydreret og får det skidt. For at forebygge væskemangel i kroppen skal især ældre huske at drikke rigeligt med væske – både før, under og efter rejsen. Alkohol virker modsat her, så det bør man faktisk undgå,” forklarer Torben Stæhr Johansen.

Stræk og bøj

Den lange flyvetur betyder, at risikoen for blodpropper er betydeligt større, men også her kan man selv mindske risikoen med simple forholdsregler: ”Man skal undervejs huske at bevæge fødderne engang imellem eller gå en tur ned ad midtergangen for at få rørt kroppen lidt. Den begrænsede og klemte siddeplads i flyet kombineret med lang tid uden bevægelse i kroppen kan give blodpropper i benene. Det kan forbygges med en særlig støttestrømpe til benene og - hvis man kan tåle magnyl - én børnemagnyl før, under og efter flyvningen,” fortæller cheflæge Torben Stæhr Johansen. Det vigtigste er at huske rejseforsikringen, inden man drager ud i verden. En undersøgelse lavet af Zapera for International Health Insurance viser, at hver fjerde af de 60- til 75årige i dag forlader Europa uden en rejseforsikring. Og det kan blive meget kostbart, hvis man bliver syg eller kommer ud for en ulykke.

Huskeregler for flyrejsen …

Drik vand!

Både før, under og efter flyveturen skal især de ældste drikke rigeligt med væske – alkohol gælder ikke her. Luften i flykabinen er tør, og derfor bliver man lettere dehydreret og får det skidt.

Bevæg kroppen!

Under flyrejsen skal man huske at bevæge fødderne engang imellem og gå en tur ned ad midtergangen for at få rørt kroppen lidt. Den begrænsede og klemte siddeplads i flyet kombineret med lang tid uden bevægelse i kroppen kan give især de ældre passagerer blodpropper i benene. De kan forbygges med en særlig støttestrømpe til benene eller med børnemagnyler, som skal tages både før, under og efter flyvningen.

Husk forsikringen!

Når man først er nået frem til fx Thailand, hvor klimaet er varmt er det fortsat vigtigt at drikke rigeligt med væske, huske solcremen og passe på den direkte sol midt på dagen. Men hvis uheldet først er ude, er forsikringen altafgørende for, om man kan blive behandlet hos IHI.  

Fakta om IHI – International Health Insurance danmark a/s

I mere end 30 år har IHI forsikret danskere og andre nationaliteter i deres hjemland, på rejse og under ophold i hele verden. IHI yder service til mere end 325.000 kunder såvel privatpersoner som virksomheder – i mere end 190 lande. IHI har en solid erfaring med hospitaler og behandlingsmuligheder både i Danmark og i udlandet. I 2005 blev IHI en del af British United Provident Association (BUPA). BUPA er en global sundheds- og plejeorganisation med 40.000 medarbejdere. Med IHI som en del af BUPA-gruppen har 8 millioner kunder adgang til organisationens services inden for privat sundhedsforsikring. I IHI Danmark er der ca. 450 ansatte fra 20 lande. Alle er klar til at betjene kunderne fra hele verden. Døgnet rundt. Se mere på www.ihi.dk .

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Zapera for International Health Insurance

1796 personer er blevet spurgt

71 % af de spurgte mellem 60 og 75 år svarer, at de køber rejseforsikring, hver gang de rejser uden for Europa.


Kontakt: Thomas Flygare, External Communications Manager

Direct: +45 33 42 83 97 | E-mail: tf@ihi.com





Tilbage