Private vaner i det offentlige

Sundhedsvæsenet i Danmark har været underfinansieret i over 30 år

Sundhedsvæsenet i Danmark har været underfinansieret i over 30 år, og man kan ikke fra den ene dag til den anden løse alle problemer alene ved at putte flere penge i systemet. Hvis vi skal matche udlandet og atter blive et sygehusvæsen i verdensklasse, så skal vi i stedet tænke i helt nye baner. Professor i onkologi, Mikael Rørth, Rigshospitalet er en del af International Health Insurance danmark a/s (IHI) ’s hold af lægekonsulenter, der rådgiver og diagnosticerer forsikringskunder og svarer på generelle spørgsmål om sygdomme og behandlingsformer. Her giver han et bud på, hvordan det danske sundhedsvæsen kan forbedres og udvikles i nye retninger.

Behandlingskvaliteten matcher udlandet – men resultaterne halter

Mange års underfinansiering af sundhedsvæsenet har ifølge Mikael Rørth betydet svære vilkår for behandlingen af kræftpatienter i Danmark. ”Kvaliteten i selve kræftbehandlingen i Danmark er ligeså god som i andre lande. Men et af problemerne herhjemme er, at der ikke har været investeret nok i infrastruktur, dvs. fysik, apparatur og stillinger. Det har betydet uacceptable ventetider, og dét går ud over vores resultater. Når vi kommer for sent i gang med kræftbehandlingen, bliver resultaterne også dårligere”, forklarer Mikael Rørth og fortsætter: ”Som det er nu, kommer danske kvinder eksempelvis senere i gang med brystkræftbehandling end svenske kvinder fordi, vi i mange regioner i Danmark endnu ikke foretager mammografiske screeninger af kvinderne og derfor ikke opdager knuderne i tide. Det betyder, at svulsterne opdages senere, og at resultaterne derfor bliver dårligere.” En anden vigtig faktor som har betydning for patienternes prognose er tilstedeværelse af andre sygdomme samtidig med kræftsygdommen. Det er i høj grad tænkeligt, at danske kræftpatienter i højere grad end andre lider af ”livsstilssygdomme” som jo i ikke ringe grad hænger sammen med rygning, kost og motion.

Ventetid frem for forskelsbehandling

Det er karakteristisk for mange lande som f.eks. Frankrig, Tyskland og Sverige, at der bruges mange flere penge på sundhedsvæsenet, end vi gør i Danmark. USA har ifølge Mikael Rørth det fineste udstyr og de dygtigste læger, man kan få. Til gengæld er det langtfra alle patienter i USA, der kan få glæde af det. ”I Danmark har vi et princip om lige og fri adgang til behandling for livstruende sygdomme - et princip vi for alt i verden skal værne om. Hvis man er syg, skal man have mulighed for at få behandling uanset hvad, man tjener. Men skal behandlingen hele tiden være i top skal der være kapacitet til at yde denne fri og lige adgang. Det har vi ikke, og derfor har vi i Danmark valgt, at der skal ventes snarere end der skal gøres forskel”, forklarer Mikael Rørth og tilføjer:

”Vi kunne i dag godt behandle hurtigt, men så kunne vi ikke behandle alle.”

Private vaner på danske sygehuse

Mikael Rørth er overbevist om, at vi i Danmark kan lære meget af udlandet, ikke mindst hvad angår finansiering, for i sidste ende er det penge, det handler om. Frankrig har f.eks. et dobbeltfinansieringssystem – både et offentligt og et forsikringsfinansieret, og her ligger måske nogle muligheder, men han fastholder, at de livstruende sygdomme skal behandles i ét offentligt finansieret væsen med lige adgang – man skal ikke kunne forsikre sig til en hurtigere udredning eller behandling for disse sygdomme. På baggrund af sin tilknytning til IHI er Mikael Rørth også overbevist om, at det offentlige generelt kan lære meget rent praktisk af det private i forhold til organisering, hurtigere arbejdsgange og fleksibilitet, og af samme grund tror han netop, at der kan komme noget godt ud af, at man forsøger at sammentænke det offentlige og private:
”Jeg forestiller mig også, at man måske kunne være lidt mere fleksibel i forhold til at udnytte de mennesker og faciliteter, man nu har. For eksempel ved at rykke det, som nu er privat ind i væsenet. De læger, som fx arbejder på et hospital og samtidig har en privat praksis ved siden af, kunne jo ligeså godt hive den private praksis ind på hospitalet, og så benytte sig af de faciliteter, der er på hospitalet.”

Yderligere information, kontakt:Overlæge Mikael Rørth på telefon 35 45 11 24