• Bookmark and Share

Rejseforsikringen svipser til svipturen

St. Bededagsferien er den perfekte anledning til en forlænget weekendtur i en af Europas mange storbyer. De billige flybilletter er hurtigt booket. Tasken er allerede så godt som pakket. Men erfaringen hos et af landets største forsikringsselskaber, ihi Bupa, er stadig, at mange glemmer én vigtig detalje – rejseforsikringen!

07. maj 2009 - Forfatter: Stig Trolle Gronemann

Tandbørste, penge, pas og solbriller. Tasken til det forestående weekendophold står nærmest allerede pakket, men mange glemmer stadig at medbringe rejseforsikringen på de små svipture ud af landet. Og på både 1-dagsturene og weekendopholdene kan rejseforsikringen hurtigt gå hen og blive en værdifuld makker.

Lille rejse – stor risiko

Sidste år fastslog Ankenævnet for Forsikring, at en rejseforsikring også dækker 1-dagsture og mindre rejser. Det blev erklæret, efter et dansk par klagede over, at deres rejseforsikring – ifølge deres forsikringsselskab – ikke dækkede, da parret på en 1-dagstur syd for grænsen totalsmadrede deres bil.

”Desværre oplever vi, at mange fuldstændig glemmer rejseforsikringen i forbindelse med 1-dagsture og små weekendophold, fordi det ikke helt føles som en rigtig rejse. Det er lidt som når man lader være med at køre med sele på den korte biltur til bageren. Men man kan altså komme lige så alvorligt til skade på turen til bageren og svipturen til London som på de lange ture,” udtaler Stig Trolle Gronemann, der er Marketing Manager i ihi Bupa.

Det gule sygesikringsbevis er ikke altid nok

Stig Trolle Gronemann kan konstatere, at flere og flere tager på weekendophold og 1-dagsture rundt i Europa, fordi flybilletterne tit er billige, og han opfordrer til at være meget opmærksom på de nye regler for rejsesygesikring.

”Det gule sygesikringsbevis dækker kun i EU-landene og enkelte andre lande, og hjemtransport er ikke længere dækket. Det betyder ganske enkelt, at man som rejsende skal overveje at tegne en rejseforsikring til de fleste internationale rejser – både de korte og lange, hvis man vil være helt sikker på en tryg 1-dagsudflugt, ferie eller forretningsrejse,” siger Stig Trolle Gronemann.

 Gode råd til 1-dagsturen:

• Husk det gule sygesikringsbevis. Men husk også at sikre dig, at det land, som du rejser til, er dækket. Overvej om en rejseforsikring vil være hensigtsmæssig.
• Mange danskere rejser på 1-dagsture i Europa i forbindelse med deres arbejde. Her er det nødvendigt med en privat rejseforsikring, der også gælder erhvervsrejser. Det gule sygesikringskort dækker ikke erhvervsrejser.
• Hvis du rejser meget, kan det bedst betale sig for dig at tegne en årsrejseforsikring, der også dækker erhverv. Så behøver du ikke at tegne en enkeltrejseforsikring flere gange om året.

High-res. fotos kan downloades på:

http://download.rostrapr.dk/?path=download/IHI_rejse/

For yderligere information kontakt:

Stig Trolle Gronemann, Marketing Manager, ihi Bupa
Telefon: 70 20 70 48 | E-mail: stig@ihi-bupa.com


Tilbage