• Bookmark and Share

Husk forsikringen, når rejsen går syd for grænsen!

Påsken falder forholdsvist tidligt i år. Det betyder tidlig påskeferie, og efter den lange vinter er trangen til et par fridage under lunere himmelstrøg – eller bare en smuttur syd for grænsen – ekstra stærk. Bilen er pakket. Børnene fastspændt på bagsædet. Men erfaringen hos et af landets største forsikringsselskaber, ihi Bupa, er stadig, at mange glemmer én vigtig detalje – rejseforsikringen!

22. marts 2010 - Forfatter: Stig Trolle Gronemann

Påskeferien er en af årets hyggeligste. Hele familien har fri. Forårssolen har endelig fået sit tag, og rigtig mange danskere fejrer helligdagene og forårets komme med et par fridage væk fra arbejdscomputer og hverdagens mange gøremål. Men – mange danskere glemmer stadig at medbringe rejseforsikringen på de små familieture syd for grænsen. Og på selv de korte ture ud af landet kan rejseforsikringen hurtigt gå hen og blive en værdifuld makker.

Lille rejse – stor risiko

Forrige år fastslog Ankenævnet for Forsikring, at en rejseforsikring også dækker 1-dagsture og mindre rejser. Det blev erklæret, efter et dansk par klagede over, at deres rejseforsikring – ifølge deres forsikringsselskab – ikke dækkede, da parret på en 1-dagstur syd for grænsen totalsmadrede deres bil.

”Desværre oplever vi, at mange fuldstændig glemmer rejseforsikringen i forbindelse med de kortere ture og små weekendophold, fordi de små ture ikke helt føles som rigtige rejser. Det er lidt, som når man lader være med at køre med sele på den korte biltur til bageren. Men man kan altså komme lige så alvorligt til skade på turen til bageren og svipturen til Hamborg som på de lange ture,” udtaler Stig Trolle Gronemann, der er Marketing Manager i ihi Bupa.

Det gule sygesikringsbevis er ikke altid nok

Stig Trolle Gronemann kan konstatere, at rigtig mange danskere hvert år rejser på påskeferie uden for landets grænser, og han opfordrer til at være meget opmærksom på de nye regler for rejsesygesikring.

”Det gule sygesikringsbevis dækker kun i EU-landene og enkelte andre lande, og hjemtransport er ikke længere dækket. Det betyder ganske enkelt, at man som rejsende skal overveje at tegne en rejseforsikring til de fleste internationale rejser – både de korte og lange, hvis man vil være 100 % tryg,” siger Stig Trolle Gronemann.

Gode råd til påskerejsen:
• Husk det gule sygesikringsbevis. Men husk også at sikre dig, at det land, som du rejser til, er dækket. Overvej om en rejseforsikring vil være hensigtsmæssig.
• Planlægger du kør-selv-ferie, så sørg også for, at bilen er klar til den forestående tur. Undersøg også færdselsreglerne i det pågældende land, du skal besøge. Og undersøg, om der er risici for vejarbejde eller køer undervejs. Så undgår du at spilde for meget ferietid på motorvejen.
• Hvis du rejser meget, kan det bedst betale sig for dig at tegne en årsrejseforsikring.

High-res. fotos kan downloades på:

http://download.rostrapr.com/?path=download/IHI_rejse/

For yderligere information kontakt:

Stig Trolle Gronemann, Marketing Manager, ihi Bupa
Telefon: 70 20 70 48 | E-mail: stig@ihi-bupa.com


Tilbage