• Bookmark and Share

Forretningsrejse

Omfattende forsikringspakke for skandinaviske og finske virksomheder, organisationer og foreninger. Forsikringen dækker udgifter for sygdom og hjemtransport, når medarbejdere er på forretningsrejse i udlandet, og den kan udvides med tilvalg for bl.a. bagage og afbestilling.

Ubegrænset dækning for sygdom og hjemtransport

Vi dækker udgifter i forbindelse med lægebesøg, sygdom, hospitalsophold og hjemtransport, for alle der rejser i virksomhedens interesse. Udover vores grunddækning for sygdom og sygetransport kan forsikringen suppleres med tilvalg for bl.a. bagage, evakuering og afbestilling.

Betal kun for de dage I rejser

Præmien udregnes på baggrund af virksomhedens rejsemønster. Hvis der er fald eller stigning i den årlige rejseaktivitet, justerer vi antallet af forsikringsdage. Den maksimale varighed pr. rejse er 12 måneder. Hver enkelt rejse skal ikke rapporteres til os på forhånd.

Rejs over hele verden

Der er medicinsk dækning, uanset hvor de ansatte rejser. Dette gælder også USA. Vores eneste risikozoner er Irak og Afghanistan, hvor forsikringen kan tilbydes på særlige vilkår.

I vælger selv, hvor stort et område forsikringen skal dække. Dette kan være bopælslandet, Skandinavien, Europa eller hele verden.

Global risiko- og sikkerhedsovervågning

Rejser jeres medarbejdere i særligt udsatte områder? Vi kan tilbyde en gratis rapport, som giver jer en aktuel vurdering af omstændighederne i de relevante lande.

Har I få rejsedage på et år?

Hvis din virksomhed har meget få rejsedage inden for et år, kan det med fordel betale sig at tegne en individuel Årsrejseforsikring til de pågældende medarbejdere.

Rådgivning og 24/7 akut assistance

Vores læger og sygeplejersker i København er klar ved telefonen døgnet rundt for at hjælpe med rådgivning og akut assistance, herunder hjælp til at finde nærmest egnede behandlingssted.

Bupa er din globale sundhedsekspert

ihi Bupa er del af en verdensomspændende organisation, som har beskæftiget sig med sundhed i mere end 30 år, og som nu tæller over 14 millioner kunder i 190 lande.

Bestil et tilbud
Få et uforpligtende tilbud på ihi Bupa Forretningsrejse